Klimadebat NedTil bund    HjemTil hovedside

Klimaproblemer og drivhuseffekt.

Gennem tiderne er der forsket intens om årsager til ændringer i Jordens tidligere og fremtidige klimaændringer. I de seneste år har man i stigende grad fokuseret på kuldioxidens - CO2´s - rolle som årsag til den globale klimaændring, der er i gang - ikke mindst om vi har nogen målelig indflydelse for vort fremtidige klima.


Årsager til klimaændringer.

Der er fundet flere periodiske sammenhænge, der har betydning for Jordens klima. Variationer af Solens udstråling har været forsøgt anvendt som forklaring på periodiske klimaændringer gennem tiderne.
Bedst dokumenteret er teorien fra den jugoslaviske matematiker Milutin Milankovitch, der i 1920 fremførte teorien om betydningen af små ændringer i Jordens baneomløb og rotationsakse. Teorien er bekræftet ved flere undersøgelser, bl.a. i koraller fra det tropiske Ocean og kaldes "Milankovitch-cyklus´er" eller "Den astronomiske istidsteori" - der ses under punkt 1-3
De tre variationer kan forstærke eller svække hinanden, alt efter sammenfald af perioderne.
De enkelte effekter har forskellig virkning på de enkelte breddegrader på Jorden.
Meget generelt kan siges, at der har været lange, kolde perioder af ca. 100.000 års varighed, afbrudt af kortere, varmere perioder af ca. 10.000 års varighed.

    Orbitale effekter:

  1. Jordens bane ændrer sig p.g.a. tyngdekraften fra sol, måne og øvrige planter med en periode på 100.000 år og hvert 433.000 år fra en næsten cirkulær til en ellipseformet bane.
    De køligste somre optræder når banen er næsten cirkulær.
  2. Jordens aksehældning (præcessionen) svinger mellem 21.39 og 24.36 grader med en periode på godt 41.000 år.
    En banehældning på 24.4 grader giver meget kolde vintre men varme somre, hvorved den dannede is smelter igen.
  3. Ændring af Jordens aksehældning på ca. 3 grader med periode på 21.700 år.
    Wikipedia om Milankovic-cykler



    Solare effekter:
    Solen er en variabel stjerne.
    Gleissberg Solens energiproduktion varierer indenfor ganske vist små, men målelige grænser.
    I perioder med mange solpletter udvider Solen sig noget, hvilket tyder på en højere aktivitet .
    Solpletperioden varierer med et gennemsnit på 11 år, hvor samtidig magnetfeltet skifter retning, så perioden er reelt på 22 år.
    Hvis solpletperioden er kortere end 11 år er Solen mest aktiv, ved længere perioder end 11 år er det tegn på en mere sløv Sol.
    Solens aktivitet påvirker Jordens klimasystem, men mekanismen er ikke helt klarlagt. De seneste teorier antyder, at aktiviteten har en effekt på skydannelsen.

  4. Solpletperioden på gns. 11 år. Mange solpletter tyder på en aktiv sol med store udbrud.
    Det har vist sig, at Solens aktivitet er lav når periodernes længde er mere end 11 år - korte perioder er tegn på en aktiv sol.
    Når solvinden er på sit højeste ses usædvanlige stærke nord- og sydlys, og kan skabe store forstyrrelser i radio- og satellitkommunikationen.
    Solvinden påvirker den indkommende kosmiske stråling, der igen har betydning for skydannelsen.

  5. Gleissberg-cyklussen på ca. 80-90 år eller 4 solpletperioder. Solens magnetiske aktivitet og udsendelsen af elektrisk ladede partikler solvinden svinger med perioden, der havde sit toppunkt i 1990/1991.

      Figuren viser sammenhængen mellem klimaudviklingen og Gleissbergcyklen i perioden 1750-2007.


    Lunare og planetare effekter:

  6. En periode på 18.6 år tilskrives Månens indflydelse på klimaet.
  7. Analyser af iskerner fra Grønland har afsløret en ca. 20 år lang og en ca. 12 årig temperaturcyklus. De tolkes som et biprodukt af planeternes påvirkninger.
    Kæmpeplaneten Jupiter i sit kredsløb om Solen på 11,9 år og hvert 19,9 år står Jupiter og Saturn på linje, hvilket igen påvirker cirkulationen i Solens forskellige lag. Det har betydning for antallet af partikler, der udsendes fra Solen der igen øver indflydelse på Jordens klima via skydannelsen.

    Galaktiske effekter:

  8. Med ca. 30 mio. års interval indtræder der kæmpekatastrofer, der forandrer Jorden og dens plante- og dyreliv totalt.
    Det mener man kan hænge sammen med Solsystemets kredsen rundt i Galaksen.
  9. ca. 140 mio. år
    Solsystemet slingrer op og ned i Galaksens plan med en periode på ca. 140 mio. år. Når vi kommer over mælkevejens plan er der færre kosmisk stråling, der igen betyder færre skyer og varme vejr.
    Solsystemet har desuden større hastighed end Mælkevejens spiralarme. Det betyder at vi passerer gennem spiralarmene med lange mellemrum. Mellem spiralarmene er der færre stjerner og mindre kosmisk stråling.
    Kuldeperioder i Jordens historie ser ud til at falde sammen med ophold i områder med store stjernetætheder.
    I øjeblikket er vi på vej ind i en tættere del af en spiralarm, hvilket måske vil medføre en faldende global temperatur.
    Teorien ser ud til at passe med fortiden, men der skal forskes yderligere før man kan sige noget med sikkerhed.
  10. En periodisk ændring over 250 mio. år er ikke bekræftet. (støvområder i Solens bane i mælkevejssystemet)

  11. En global opvarmning vil have den effekt, at havet ikke kan indeholde så meget CO2. Effekter er mange gange større end den menneskeskabte CO2 -udledning.
    Havstrømme:
    spiller en overordentlig stor rolle for det globale klima. De mest betydende er:

  12. Pacific Decadal Oscillation - PDO-teorien. Med en ca. 30 års cyklus skiftes mellem en varm og en kold fase i Stillehavet, hvilket har en effekt på skydækket i gleissdermed også på det globale klima. Se omtalen andet sted..
  13. El Niño fænomenet kan betragtes som den ene ekstreme tilstand af den cyklus, der kaldes El Niño -Sydlige Oscillation (ENSO), mens den anden ekstreme tilstand normalt betegnes La Niña. Fænomenerne har dramatiske konsekvenser for klimaet i store dele af kloden.
    El Niño (drengebarnet/ jesusbarnet) er en unormal varm havstrøm, der optræder i de centrale og østlige dele af Stillehavet med 3-10 års mellemrum - oftest omkring juletid.
    Årsagen er kæmpemæssige variationer i lufttrykket omkring Indonesien og Australien, der får passaten til at skifte retning.
    Fænomenet udløser undersøiske bølger og at regnbæltet forskydes. Der opstår heftige regnskyl i områder i Sydamerika og tørke i bl.a. Afrika, Indien og Australien.
    I 1983/84 og i 1997 var nogle af de kraftigste i det 19. århundrede.

  14. La Niña (pigebarnet) er det omvendte fænomen, en kold havstrøm. Den har stort set den modsatte effekt på klimaet i store dele af Jordkloden.

    De globale konsekvens af El Niño
    NOOAs fremstilling
    DMI om fænomenet

  15. Golfstrømmen har stor betydning for varmetransporten fra de ækvatorielle egne til de polare områder.
    Motoren i disse globale havstrømme er forskelle i massefylde i havvandet. Ved fordampning øges saltholdigheden og vandet bliver tungere. Det samme sker når havvandet fryser til is og uddriver saltet. Det tungere vand synker ned og starter en verdensomspændende strømning, der har stor betydning for klimaet og for livet i havet.
    I Atlanterhavet bevirker havstrømmene, at der dannes et område uden strømninger Sargassohavet, der er dækkes af et flydende lag tang, som menes at være ålens yngleplads.
    Hvis disse havstrømme ændres, vil det have store konsekvenser for det globale klima, mange mener det vil starte en ny Istid.

Til top


Drivhuseffekten og drivhusgasser.

I midten af 70-erne blev der teorien om CO2 som årsag til klimaændring fremført i energidebatten som et argument for at erstatte en del af de fossile energikilder med kerneenergi.
Drivhuseffekt Argumentet blev dengang ikke taget alvorligt af modstandere af atomkraft, der ironiserede over temaet: "Istid eller varmedød".
Luftens indhold af CO2s var stigende, hvilket blev tolket som en følgevirkning af det stadig stigende forbrug af de begrænsede ressourcer af fossilt energi.
"Drivhuseffekten" er en gammel teori fra 1896 af den svenske forsker, Svante Arrhenius, der her blev lanceret igen.
Drivhuseffekten beror på, at visse luftarter opfanger den langbølgede varmestråling fra Solen, der reflekteres fra jordens overflade.
Når Solens stråler rammer jordens overflade vil en del af energien tilbagestråles som varmestråling.
Det sker også i et drivhus, hvor glasset tilbageholder en del af den infrarøde stråling - heraf navnet drivhuseffekt. (derfor er et drivhus med glas lidt varmere end et, der er beklædt med plast.
Drivhuseffekt
  Visse molekyler kan absorbere varmeenergi og opnå et højere energiniveau. Det kan ske på flere måder, molekylet sættes i svingninger, vibrationer eller rotation.
Figurerne vises effekten. CO2-molekylet til højre absorberer et foton varmeenergi af en bestemt bølgelængde og exiteres .- dvs. molekylet sættes i svingninger.
På et eller andet tidspunkt udsendes et kvant varmestråling i en tilfældig retning, hvorved drivhusgassen falder til ro igen, klar til at absorbere et nyt strålingskvant.
Det samlede resultat er den, at en del af jordens udsendte varmestråling sendes tilbage til Jorden igen. De enkelte molekyler kan kun absorbere varmestråling med ganske bestemte bølgelængder.
Energien fra strålingen overtages af visse molekyler, der så enten forøger molekylets kinetiske energi - eller den udsender varmestrålingen i en tilfældig retning. Nettoresultatet er, at en del af varmestrålingen reflekteres tilbage til jorden i stedet for at forsvinde ud i rummet. Det er drivhuseffekten, der gør vor klode beboelig!
På figuren til højre ses et par andre eksempler på absorbtion. De to usymmetriske molekyler - H2O og CO2-molekyler er asymmetriske som det ses.
Kulstof-/iltatomet vibrerer mere eller mindre kraftigt når der er absorberet energi.
På figurens højre side ses et ilt- og et kvælstofmolekyle O2 og N2, der begge er lineære og kan derfor ikke absorbere varmeenergi.
Drivhusgassers abs
Som man kan se er der overlapning i det infrarøde område.
Alle er enige om, at den stigende forekomst af kuldioxid i atmosfæren har to vigtige konsekvenser -
- for det første en ændring i fysik stråling transport i atmosfæren, og -
- for det andet har den en indflydelse på en ændring i biologi af planter på jorden og i havet
Der er delte meninger om den relative betydning af de fysiske og biologiske virkninger, og om de virkninger er gavnlige eller skadelige.
De fysiske virkninger ses i ændringer af nedbør, vindstyrke og temperatur, som sædvanligvis klumpet sammen i den lidt vildledende betegnelse - "global opvarmning".

GWP - Global Warming Potentiale.
(GWP) GWP er en størrelse der angiver, hvor meget en given masse af en drivhusgas bidrager til den globale opvarmning (strålingspåvirkning) relativt til samme masse CO2.
En GWP-værdi beregnes for en specifik tidsramme over hvilken strålingspåvirkningen midles.
Den mest almindeligt brugte tidsramme er 100 år.
Methans GWP-værdi er f.eks. beregnet til 25 over 100 år. 1. Et kg methan bidrager altså 25 gange så meget til den globale opvarmning som et gram CO2 – over en 100 års periode.
Problemet er, at metans levetid i atmosfære kun er ca. 10 år - man opsummerer drivhuseffekten ca 90 år efter den er forsvundet!



Den menneskeskabte drivhuseffekt er ca. 0,5-1 % af den totale mængde. Dertil kommer udslip af aerosoler såsom svovldioxid (SO2) og sodpartikler har en negativ effekt.
Det betyder rent faktisk, at rensning af røggassen for svovl forstærker virkningen af den menneskeskabte drivhuseffekt.

Til top

Klimafølsomhed.

CO2-effekten falder
At CO2s drivhuseffekt aftager med stigende koncentration efter en logaritmisk skala er velkendt - en fordobling af de 280 ppm fra før den såkaldte præindustrielle tid vil kun forøge effekten fra ca. 20-25 W/m2 med yderligere ca. 4 W/m2 til ialt ca. 30 W/m2.
CO2s aftagende drivhuseffekt ses på den grafiske fremstilling af den trinvise effekt af en stigning på 20 ppm .
En fordobling af CO2 -indholdet forøger ikke drivhuseffekten med det dobbelte, men betydeligt mindre, fordi en del af de 13-17 mikrometer varmestråling allerede er optaget. Et CO2-indhold på ca. 300 ppm (milliontedele) har en drivhuseffekt på 20-25 Watt/m2 - en fordobling vil givet en ekstra effekt på ca. 4 W/m2.
Det internationale klimapanel - IPCC - regner med en fordobling til 560 ppm vil forøge den globale opvarmning med 1.5 - 4.5 °C.
Udgangspunktet er en formel, som anvendes til at beregne CO2´ drivhuseffekt - Arrhenius formel fra 1896, der ses her i den form, som anvendes i klimamodellerne, hvor resultatet fås i enheden Watt/m2 :
Hertil skal lægges en værdi for den såkaldte feed-back-processer, se nedenfor.
Greenpeace går ind for et tal på 3.5 - 6 °C.
Shaviv og Veizer mente udfra palæoklimatiske data, at den kunne være så lav som 0.5 °C, et tal de senere korrigerede til 1.1 °C på baggrund af bl.a. havets pH.
Det var stort set samme værdi, som prof. Richard Lindzen var kommet frem til - han mente at godt 1 °C. passer bedst med de aktuelle tal

Tilbagekobling:
Når temperaturen stiger p.g.a. stigende CO2-mængde i atmosfæren, vil luftens evne til at opløse vanddamp stige. Det forøger den samlede kapacitet af drivhusgasser. Det kaldes positiv tilbagekobling.
Ved negativ tilbagekobling sker det modsatte. F.eks. vil en forøget temperatur måske medføre flere lave skyer, der tilbagekaster sollyset og virker afkølende.

Til top

Klimamodeller.

Det internationale klimapanel (IPCC), der blev nedsat efter Brundtland-rapporten, tager sig af problemerne.
Ifølge IPCC er der grund til at slå alarm og få bremset den menneskelige CO2 -udledning
Der er flere Edb-modeller, der anvendes til simulering af de forskellige faktorers indflydelse.
Edb-modellerne har forudsagt temperaturstigninger med vandstigninger p.g.a. afsmeltning af polernes is, stigende ørkendannelse etc. etc.
Hvor sikre er disse prognoser?
Der er efterhånden mange ting, der tyder på, at CO2 teorien vakler m.h.t. betydningen for ændringer i Jordens klima og gennemsnitstemperatur.

  1. Klimamodellernes beregninger stemmer ikke med de foretagne satellitmålinger af Jordens temperatur.
  2. CO2-udslip fra den menneskelige aktivitet er meget beskeden i forhold til naturens egen udslip fra bl.a. jordskælv og vulkanudbrud.
    Den menneskelige aktivitet forårsager ca. 20 mia. tons CO2 årligt.
    Al organisk liv udskiller CO2 ved energistofskiftet. Der er beregnet, at termitter udskiller 50 mia. tons CO2 årligt. - altså 2.5 gange så meget som hele den menneskelige aktivitet forårsager. Jordskælv og vulkansk aktivitet kan i perioder udskille mængder, der langt overstiger disse tal. CO2 anvendes af planter og visse alger til deres fotosyntese, hvor der primært dannes sukker. Havene optager store mængder af den overskydende CO2, hvor det bl.a. omdannes til kalkforbindelser. Det er fastslået, at luftens CO2 indhold er stigende. Siden industrialiseringens tidsalder er det steget fra 280 ppm til 360 ppm (ppm = milliontedel - her volumen).
  3. Klimamodellernes håndtering af skyer og skydannelse er yderst mangelfuld eller mangler helt.
    Ved temperaturstigning dannes flere skyer, der tilbagekaster en større del af energien, hvilket virker afkølende.
  4. Klimamodellerne kan ikke forklare temperaturfaldet op til 70-erne.
  5. Klimamodellerne regner med en årlig CO2-stigning på 1 % - hvor det det rigtige tal er på 0.4 %.
  6. Klimamodellerne forudsætter at luften opvarmes mere i ca. 10 km højde i de tropiske egne - de såkaldte Hotspots. Imidlertid har målinger ikke påvist Hotspot i 10 km højde. Det er enten fejl i målingerne eller fejl i teorien.
  7. Satellitmålinger viser ingen forøget temperaturændring genne 80´erne, som klimamodellerne viser.
  8. Amerikanske og russiske forskere har ved gennemgang af deres måleresultater ikke fundet nogen målelig forskel i temperatur i de polare egne.
  9. Målinger af tidligere temperaturændringer viser, at CO2 stigningen kommer senere end temperaturstigningen -
  10. Metans rolle er sikkert undervurderet. Bl.a. viser målinger, at der dannes en stigende mængde metan fra rismarker. Forskere har påvist, at metanindholdet er tredoblet de seneste 200 år.
    De seneste år er metanindholdet i atmosfæren faldet, hvilket sættes i forbindelse med en nedgang i de tropiske skovarealer, idet planter fordamper metan. Fra rummet kan man se en fane af metan over regnskovsarealerne. (Kilde: Nature, jan 2006)
  11. Dimethylsulfid dannes i store mængder af havets plankton. Dette stofs nedbrydningsprodukter kan måske have en væsentlig betydning for jordklodens klima. (Gaia-teorien.)

Til top


Solpletteorien - og andre teorier.

Der er imidlertid andre forklaringer på klimaændringerne, der ser ud til at give en mere sandsynlig forklaring.


Til top


Pacific Decadal Oscillation - PDO-teorien.

PDO Stillehavets Decadal Oscillation - PDO - er et internt skifte mellem to lidt forskellige omsætning mønstre, der opstår hver 30. år, eller så i det nordlige Stillehav. Det var oprindeligt beskrevet i 1997 i forbindelse med lakseproduktion.
Det har en positiv (varm) fase, der har en tendens til at opvarme landmasser på den nordlige halvkugle, samt en negativ (kold) fase. I modsætning til den kortere El Niño cyklus er PDO sværere at observere, og er derfor mindre kendt. Svingningen kan ses som en langsom svingning i Stillehavets gennemsnitstemperatur, som i begyndelsen af det 20. århundrede fik overfladetemperaturen til at falde til et lavpunkt i 30'erne, hvorefter de steg for at nå en top i 70'erne og derefter falde gradvist igen.
Ligesom El Nino og La Nina svingningerne i den tropiske del af Stillehavet (også kaldet El Nino - Southern Oscillation, eller ENSO), repræsenterer PDO to forskellige gennemsnitlige tilstande, som ocean-atmosfære-systemet synes at have svært ved at vælge mellem. Men hvor ENSO ændres efter få år, sker PDO ændringer hvert tredivte år eller deromkring. Denne lange tidshorisont gør PDO til en potentiel central aktør i klimaændringer.
Faktisk er PDO afgørende for vores forståelse af den globale opvarmning. Dette skyldes en ændring i vejret omløbsmønstre kan forårsage en mindre ændring i den globale gennemsnitlige skydække. Og da skyerne udgør den største enkeltpost på intern kontrol med de globale temperaturer (gennem deres evne til at reflektere sollyset), en ændring i skydækket i forbindelse med PDO forklarer måske de fleste af de klimaændringer, vi har set i de sidste 100 år eller mere.
For eksempel,«Den store klimaændring af 1977» efter, da PDO gik fra negativ til positiv fase, begyndte den arktiske region at opvarmes. Satellitovervågning af den arktiske havis netop er sket for at begynde snarest derefter (i 1979), og som kendes fra nyhedsmediernes rapporter, vil de årlige sommersmeltningssæson, har oplevet en gradvis tab af isdækket siden da. I slutningen af 2007 åbnede Nordvestpassagen, en sjælden begivenhed, der tillader skibene at rejse den relativt korte afstand mellem Atlanterhavet og Stillehavet gennem det arktiske område.
Men selv om opvarmning og tab af arktiske havis i de sidste 30 år er populært tilskrives menneskelig produktion af kuldioxid fra fossile brændstoffer, fandt lignende begivenheder sted i 1920'erne og 1930'erne, med forsvindende havis, skiftende dyrelivsmønstre, og åbning af Nordvestpassagen i 1939 og 1940. Arktiske temperaturer var lige så høje som de er nu.
I slutningen af 2008 ser det ud som om vi kunne have gået ind i en ny, negativ (køling) fase af PDO. Kun tiden vil vise, om dette mønster fortsætter.

Kilde til grafik: Roy Spencer om PDO


Til top

3.6 km iskerne fra Antarktis røber fortidens klima.

Til top


IPCC´s 3. rapport 2001 - sammendrag af 1. arbejdsgruppe.

Den 3. hovedrapport fra IPCC udkommer ca. juni 2001. Et sammendrag beregnet til politiske beslutningstagere foreligger for 1. arbejdsgruppe. Den kan læses/hjemtages på det viste link.

3. hovedrapport vil bidrage til en værdifuld samling af mange forskeres arbejder indenfor mange grene af klimaforskningen. Selv om rapporten ikke er udkommet endnu ultimo april 2001, kan der alligevel konkluderes følgende på baggrund af det sammendraget og andre artikler.

  1. I 1996 nævntes den menneskelige andel i klimaændringen som skelnelig. Nu er ordvalget strammet noget op, idet man nu mener at størsteparten af temperaturstigningen de seneste år skyldes menneskets aktiviteter.
    Det bygger ikke på ændrede måledata, men man har revurderet nogle af de faktorer, der indgår i klimamodellerne.
    Man regner med en gns. stigning i den globale temperatur på 1.4 - 5.8 °C gennem de næste 100 år med 2.5 °C som det mest sandsynlige - mod tidligere anslået på 1 - 3,5 °C.
    Det skyldes ikke ændringen i den udledte CO2, men i ændringer i de udførte scenarier. Ved den største ændring regnes med 25 % større udledning af CO2. Desuden regnes nu med en halvering af partikeludledningen, hvor man tidligere regnede med en fordobling. Partikeludledning/ aerosoler regnes at have en negativ drivhuseffekt.
    Det lyder ikke sandsynligt at man gennem de næste 100 år kan forøge forbruget af fossil energi så kraftigt.
  2. Man regner med en stigning i vandstanden gennem det næste århundrede på 30 - 50 cm - lidt mindre end forrige rapport.
    Stigningen skyldes ikke afsmeltning af polernes islag, men vandets udvidelse. Miljøstyrelsen forudsagde i 1989 en stigning på 500 cm!
  3. Det har været nævnt at Antarktis iskappe ville bryde sammen gennem de næste 100 år. Det afvises i rapporten som meget usandsynligt.
  4. Man erkender, at det ikke er påvist ændringer i ekstreme vejrforhold såsom hyppighed af orkaner, tordenvejr o. lign. Det blev postuleret i rapporten fra 1996, men har ikke kunne bekræftes i vejrstatistikken.
  5. IPCC erkender nu at Solen spiller en rolle for klimaændringerne. Man angiver Solens rolle for klimaforandringerne til 1950 for 50 % - og 20 % af udviklingen de seneste 30 år.
    Man medtager alene direkte ændringer i Solen udstråling - Solens varierende magnetfelt udsendelse af UV og kosmisk stråling medtages ikke.
    Mange solforskere mener nu, at det netop er disse ændringer, der har den største indflydelse på skydannelse og dermed på klimaet.
    Klimarapporten er skrevet af over 120 hovedforfattere med bidrag fra yderligere flere hundrede. Kun en enkelt solforsker er der fundet plads til i panelet.
    Solforskere har derfor ikke været involveret i høringsrunden forud for rapportens endelige udformning. Det er ikke helt betryggende, men det bliver der sikkert rettet op på fremover.
  6. IPCC har set på teorien om de kosmiske strålers indflydelse på skydannelse og har efter nøje vurdering ikke fundet nogen sammenhæng. Her henvises til et arbejde af Kuang et al..
    Det er også rigtigt for skydannelsen i 10-15 km højde, hvor meteorologerne forventer at se en evt. virkning, da luften her ioniseres mest. Denne konklusion tager ikke hensyn til atmosfærens egenskaber og vil uden tvivl blive udsat for stærk kritik.
    Man undlader at nævne, at Kuang fandt en sammenhæng i skydannelsen i de lavere område af atmosfæren, som også Svensmark / Marsh m.fl. har fundet. Her er fugtighedsgraden tilstrækkelig høj til skydannelse.

Til top


Nyt fra klimaforskningen 2001 - 2008.

Til top


Fra klimaforskningen 2003 - 2013 .....

Til top


IPCCs 4. klimarapport 2007 - nu med 650 / 700 skeptikere

I 2007 udsendte IPCC 3. delrapport, der omhandler om modvirkning af klimaforandringer.
Rapporten mener at det er muligt at modvirke de stigende udledninger af drivhusgasser, hvis man griber effektivt og målrettet ind.
I sin 2007-rapport anslår IPCC at havniveauet i løbet af dette århundrede kan stige med omkring 30 centimeter - lidt varierende efter hvilke forudsætninger, der lægges ind i beregningerne.
Det er ikke ubetydelig havstigning, men svarer omtrent til den samme havniveau, vi har haft fra 1860 til i 2007. Uden at det har forårsaget nogen katastrofer.
I den 3. rapport var IPCCs hovedbevis for at klimaændringerne skyldes menneskelig aktivitet den såkaldte hockey-stick- kurve af Mann m. fl. Dette bevis er for længst afvist, men IPCC mener man har andre beviser, så derfor er det altså muligt at påvirke klimaet ved at bremse op for udledningen af klimagasserne kuldioxid og metan.
I energisektoren spiller atomenergien en nøglerolle som alternativ til fossil energi, der er hovedleverandøren til den menneskelige CO2-udledning. Også vedvarende energi, lagring af kuldioxid samt effektivisering er blandt de veje, som IPCC anbefaler, man skal gå for at løse problemet. desuden indgår elementer som energieffektivisering, skovrejsning, mindskning af metanudslip etc.

Skal den globale temperaturstigning begrænses til 2 til 2,4 °C i forhold til det før-industrielle niveau, vil det kræve stabilisering af drivhusgasniveauet i atmosfæren på 445-490 ppm CO2-ækvivalenter. (CO2 el. tilsvarende effekt af andre drivhusgasser). For ikke at overskride dette niveau skal udledningerne toppe inden år 2015. I år 2050 skal de være reduceret med mellem 50 og 85 % i forhold til udledningerne i år 2000.
Mellem 1970 og 2004 er de samlede udledninger af drivhusgasser vokset med 70 %. Uden yderligere politiske tiltag forventes de at stige med 25-90 % i år 2030 i forhold til 2000. En af årsagerne er et voksende befolkningstal vil forbruge mere energi og at der ikke opføres atomenergianlæg eller udvikles vedvarende energi nok til at dække merforbruget.

Alle politikerne er positive overfor handling, men de danske politikere modarbejder det største våben til at nedsætte afhængigheden af fossil energi - nemlig atomenergien. Mange danske politikere arbejder aktivt for at nedlægge denne sektor i bl.a. Europaparlamentet, der dog med stort flertal har vedtaget at støtte atomenergien.
Vor klimaminister arrangerede ture til den grønlandske indlandsis for diverse politikere m. følge. Efterfølgende har man fundet ud af, at afsmeltningen ikke skyldes den globale opvarmning, men at en varm tunge af Golfstrømmen har skiftet retning.
Mindre is på Arktis følges ofte at tilsvarende mere is på Antarktis, hvor der ophobes mere is.
Størsteparten af en havniveaustigning skyldes vandets udvidelse, når det varmes op. Afsmeltning fra Grønland vil bidrage med 3.5 cm, medens øget nedbør i Antarktis vil føre til at ismasserne på dette kontinent forøges.

En amerikansk dokumentarfilm fra 2006 af Davis Guggenheim - "An Inconvenient Truth", på dansk "En ubekvem sandhed" - bygger på den tidligere vicepræsident Al Gores foredrag vakte stor debat. Kritikere mente der var en række fejl. Miljøstyrelsen prøvede at udrede, hvad der var fup og fakta i filmens fremstilling på 4 punkter, men fandt ikke de mest graverende fejl. Det gjorde man i England, hvor en dommer fandt «9 ubekvemme fejl» og retten fastslog, at filmen godt kunne bruges i undervisningen, men kun hvis de ni fejl bliver omtalt og behandlet i undervisningen, idet dommeren i sagen vurderede, at visning af filmen uden omtale af de ni fejl ville bryde dele af uddannelsesloven.
Nogle heftede sig ved, at Al Gore var storforbruger af fossil energi, anvendte privatfly og et elforbrug på 221.000 kWh årligt i sine mange ejendomme etc.
Eksempler på fejl i hans fremstilling:
Al Gores film vakte berettiget opstandelse og han fik for sit engagement en halv freds-nobelpris sammen med Rajendra Pachauri fra FNs klimapanel IPCC.

Figuren til højre stammer fra et indlæg af Svensmark, der mener at de kosmiske stråler har stor effekt på klimaet. Klima

Et stigende antal forskere er imidlertid skeptiske overfor IPCCs tolkning af CO2s rolle som klimagas, som man mener, er overdrevet og til gengæld undervurderes andre naturbetingede klimafaktorer.
De kaldes for klimaskeptikere, medens IPCCs tilhængere kaldes for klimaalarmister.
En klimaskeptiker benægter således ikke drivhusgassernes effekter, men mener at andre effekter som Solens indirekte klimaeffekt er større ned den, som IPCC tillægger den.
Man fremhæver, at CO2 kun er en svag drivhusgas, der kun kan absorbere et smalt spektrum af varmestrålingen, medens vanddamp, som findes i 100 gange større mængde, er en langt mere effektiv drivhusgas, der endda overlapper den de bølgelængder, som CO2 har effekt overfor. Desuden mener man, at diverse klimamodeller er upålidelige, bl.a. kan de ikke håndtere skydannelsen, som er den største enkeltfaktor for klimadannelsen.
En kendsgerning er det da også, at der er større sammenhæng mellem solaktiviteten og klimaændringer end mellem CO2-indholdet i atmosfæren og den globale temperatur, der for øvrigt toppede i 1997 og er siden faldet en smule. Nogle mener det skyldes effekten fra La Niña, andre mener det kan skyldes, at solaktiviteten toppede omkring årtusindskiftet og har været for nedadgående.
Når CO2-feed-backeffekten er beskeden, må hovedeffekten have andre årsager, her er den største vanddamp den mest sandsynlige. Der er ca. 100 molekyler for hver CO2-molekyle, desuden er vanddamps absorbtionsspektrum langt bredere end det ret beskedne interval, som CO2 kan optage.
Enkelte skeptikere peger på, at klimamodellerne er upålidelige, idet de forudsætter en fortsat stigning af den globale temperatur, medens den gennem de seneste 10 år har været stagnerende eller faldende.
Desuden peges der på, at man baserer sig på temperaturen ved overfladen - og ikke har foretaget målinger i forskellige vanddybder.

De nævnte (650) 700 forskere har anført kritik af IPCC på enkelte punkter - de kan findes her:
U.S. Senate Minority Report Update: More Than 650 International Scientists Dissent Over Man-Made Global Warming Claims
Tryk på linket med den viste tekst
- eller brug det direkte link her:

U.S. Senate Minority Report Update: More Than 650 International Scientists Dissent Over Man-Made Global Warming Claims

Al Gore's An Inconvenient Truth og modstykket - "The Great Global Warming swindle" er eksempler på, hvor stor uenigheden er blandt eksperter og pseudoeksperter. Skal man være velorienteret må man orientere sig om, hvad begge lejre mener og fremfører som argumenter.
10 års GW
Nogle få eksempler på, hvor kompliceret klimadebatten er, kan f.eks. ses på følgende links:
Nogle mener at skove har en afkølende effekt - andre mener det modsatte. Et par få links viser lidt om uenigheden

Klimabedrag.dk v. hovedredaktør Carl Friis-Hansen. Mange artikler og flere hundrede sider debatstof m.v.
Dagbladet, Norge
Global opvarmning aflyst!
Artikel fra Norsk forskning
På Youtube kan man finde mange eksempler på divergerende opfattelser - bl.a.:
- Klimaskeptikeren Richard Lindzen, som har leveret betydelige bidrag til IPCC:
The great global warming swindle
Al Gore Snowjob Heartland Institute
An Inconvenient Truth Al Gores film - uddrag
- An Incovenient Truth - Al Gore
The Lies Of Global Warming pt 4
An Incovenient Truth - 1.
An Inconvenient Truth. Interview med Al Gore
Al Gore
Al Gore - Kongressen


CO2-bidrag fra dyrket og udyrket jord.

   
Jordens mikrobielle aktivitet - en glemt CO2-fator?

Der er ingen faglig uenighed om at menneskets spiller en rolle på det globale klima ved f.eks. at udlede drivhusgasser.
Uenigheden består alene i, hvor stor den rolle er i forhold til f.eks. Solens øgede aktivitet, som man har påvist.
I diskussionen om kuldioxid er der er imidlertid nogle løse ender i kulstofkredsløbet.
Iskerneforskningen har givet os et detaljeret kendskab til fortidens klima, hvilket er et nødvendigt grundlag for at kunne udvikle teorier om fremtidige klimaændringer. Iskerneforskningen har bl.a. vist, at den globale temperatur og CO2-koncentrationen i atmosfæren følges ad. Det er fristende at se det som et bevis for at atmosfærens CO2-indhold styrede fortidens klima. Det er en imidlertid en forkert konklusion.
Astrofysiker og klimaforsker Sallie Baliunas og paleoklimatolog Ian Clark, Ottava m. fl. har fundet, at temperaturstigninger ved skift mellem istider og mellemistider kommer før stigninger i CO2-koncentrationen - og samme tidsforskydning ses ved globale temperaturfald. . Man har fundet en tidsforskydning på op til 800 år mellem temperatur- og CO2-kurverne.
Det indikerer, at klimaet styrer CO2-indholdet i luften. Den biologiske forklaring er enkel. Jordens mikrobielle aktivitet følger ganske nøje jordtemperaturen, jo varmere, des større er nedbrydningen af jorden organiske stoffer, der ofte betegnes som humus.
Processen, der frigør kuldioxid og mineralske næringsstoffer, kaldes for mineralisering.
Det største humusindhold findes i de nordlige, kolde egne, de laveste findes i troperne.
Den bakterielle omsætning af dødt, organisk materiale i jordbunden følger nøje planternes vækstrytme.
Udviklingen af landbruget har yderligere medført andre menneskeskabte effekter på omsætningshastigheden af humus. Både kalkning, dræning og intensiv jordbearbejdning øger jordens mikrobielle aktivitet, med en forøget omsætning til følge.
En del af den øgede CO2-emmission opfanges af planterne i form af et større udbytte, idet hovedparten af planternes CO2-optagelse stammer fra mineraliseringsprocessen - det er ikke tilfældigt, at de fleste af planternes spalteåbninger findes på bladenes underside.

En del CO2 opløses i vandmiljøet, mens hovedparten oplagres i luftens lager af CO2. I Danmark er der gennem de seneste hundrede år forsvundet ca. halvdelen af humusindholdet i pløjelaget, det andrager i størrelsesordenen 25 tons organisk stof pr. ha, der iltes til ca. 50 tons CO2 pr. ha.
Den samme udvikling må antages at have har fundet sted på global plan.
En forøget omsætning i jorden er ikke uønsket, tværtimod er det grundlaget for et højere høstudbytte.
Bidraget fra omsætningen af jordens organiske stoffer er stort. Man har f.eks. beregnet, at termitter omsætter ca. 3 gange mere CO2 via nedbrydning af dødt organisk materiale, end der udsendes fra afbrænding af fossil energi. Termitternes CO2-produktion modsvares dog af en tilsvarende binding ved ny trævækst.
Man kan forvente, at der sker en forøget omsætning af humus, når den globale temperatur stiger, hvorved de frigøres store mængder CO2.
En del optages i planter i form af øget udbytte, en del bliver opløst i vandmiljøet, men den største del indgår i luftens forråd af kulstof. Der findes nogle få forsøg, der viser udviklingen gennem tiden.
På Askov forsøgsstation har man i mere end 100 år haft forsøg det samme sted med en simpel forsøgsplan: Gennem en 30-årig periode har man undersøgt, hvor stor ændringen var i jordens humusindhold.
Resultatet var, at humusindholdet faldt - også hvor man tilføre staldgødning.
Faldet var størst på brakjord og ugødede parceller, og mindst, hvor der tilførtes staldgødning.
Konklusionen må være, at den stigende koncentration af klimagassen kuldioxid i atmosfæren i første række skyldes afbrænding af fossilt brændsel, men et ikke ubetydeligt bidrag kommer fra naturen selv. Medens vi kan regulere på afbrændingen af fossile energikilder, er det ikke let at regulere på jordlagets bidrag, uden at man nedsætter fødevareproduktionen drastisk.

Til top


Lidt kildemateriale, dokumentation og læsestof.

  1. Nigel Calder. Den maniske sol.
    Bog om de danske forskere Eigil Friis-Christensen, H. Svensmark og Knud Lassens forskningsresultater. ISBN 8700 297186
  2. Charlotte & Aksel Wiin-Nielsen. Klimaproblemer.
    En kritisk bog om drivhusteorien af prof. i meteorologi.
  3. Friis-Christensen, K. Lassen. Science 254.
  4. Rapport DMI 1996 Miljø & energistyrelsen 1996. H. Svensmark, Friis-Christensen.
  5. Drivhuseffekt og klimaændringer. Jes Fenger, Anne Mette Jørgensen, Kr. Halsnæs.
    Betydningen for Danmark i lyset af IPCC´s 1996-rapporter.Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
  6. Klimaproblemer og drivhuseffekten. Energistyrelsen 1995.
  7. Fremtidens klima. DMI, Trafikministeriet. 1996.
    Bl.a. med en udmærket beskrivelse af de enkelte drivhusgasser.
  8. Solen, CO2 og klimaforandringer
  9. IPCCs 4. session - sammendrag for politiske beslutningstagere
  10. Orkaner o.a. vejrforhold
  11. Orkaner i USA
  12. Gaia-teorien. Nature 16/4 87.
  13. Frank Lansener i Klimadebat - mediaval-varmeperioden
  14. Skeptikerside om Medieval-varmeperioden
  15. Varmeperioder - Sciecde and Public Policy.org
  16. Wikipedia - seneste 100 års temperaturer
  17. Wikipedia - Hockey-stick kongrovers
  18. Jordens overlevelse. James Lovelock. Bogen om Gaia-teorien. ISBN 87-567-5045-5
  19. Prof. emer. ved Princeton, Freeman Dyson om klimaændringer og klimamodeller
  20. Prof. Freeman Dyson på YouTube I +II om klimaændringer.
  21. Prof. emer. Freeman Dyson, Princeton om klimamodeller m.v..
  22. Global Warming time-out! - videnskabsfolk forbløffede.
  23. Roy Spencer om PDO
  24. NOOAs fremstilling af El Niño/La Nina - ENSO - El Nino Southern Oscillation.
  25. DMI om El Niño/ La Nina
  26. Cicerone. Nyhedsbreve fra Senter for klimaforskning.
  27. RegClim. Regionale ændringer under global opvarmning:
  28. The Sun's Influence on Climate. Jens Olaf Pepke Pedersen, Center for Sun-Climate Research
  29. -
  30. -
  31. Prof. Richardt Lindzen - klimaskeptiker og klimaekspert.
  32. Solen går amok - solforskeren Pål Brekke, Norge
  33. Debatindlæg af Pål Brekke
  34. Klima - en sag for spåmænd?. R. Lindzen
  35. Natures hjemmeside
  36. -
  37. -
  38. Vand, CO2 og Ozon som drivhusgasser.  Stephen Gawtry - University of Virginia.
  39. DMIs hjemmeside
  40. Klimaside fra Systime - i pdf-format
  41. Hvorfor ændrer klimaet sig? Temanummer fra Cicero
  42. -
  43. Feil om CO2 og klima og konsekvenser av klimaendringer. Af forskerne Ketil Isaksen,Rasmus Benestad, Norge d. 17.2.2004. Artikel m. 20 link
  44. Temanummer fra DMI om klimapanelet
  45. Hvorledes modvirkes klimaændringer? DMI om IPCC 2007
  46. Feil om CO2 og klima og konsekvenser av klimaendringer. Af forskerne Ketil Isaksen,Rasmus Benestad, Norge d. 17.2.2004. Artikel m. 20 link
  47. Henrik Svensmarks hjemmeside
  48. Kosmiske stråler og klimaet pdf-fil. Jens Olaf Pepke Pedersen. Center for Sol-Klima Forskning, Dank Rumforskningsinstitut 2004.
  49. Om Solens puls i: www.videnskab.dk
  50. Solen i udbrud pdf-fil. Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium, og Jens Olaf Pepke Pedersen, Dansk Rumforskningsinstitut. 2004.
  51. -
  52. Realclimates hjemmeside
  53. -
  54. -
  55. Climate study just hot air say critics. Artikel i New Zealand Herald
  56. RecClims hjemmeside - (Cicerone, norsk )
  57. John Dalys side om klimaspørgsmål.- Daly var ansat af den tasmanske regering, sitet vedligeholdes efter hans død.
  58. Peter Huber. Hard Green: Saving the Environment from the Environmentalist. ISBN 0465031129.
    Debatbog af advokat og civilingeniør Peter Huber, som er tilknyttet tænketanken Manhattan Institute i New York.
    Gør frelste og snæversynede miljøaktivister mere skade end gavn?
  59. Pål Brekke. Forsker ved ESA. Solen kan bidra vesentlig til klimaendringer. Cicerone nr. 2. 2001.
  60. James E. Hansen. Space Sci. rev., Suns role in long-term climate change.
  61. IPCC´s hjemmeside
    Her findes de enkelte bind i Climate Change 2007 - AR4 - (Assessment Rapport - 4) serien i pdf-format:
    Her findes de 4 bind i Climate Change 2001. Korte udgaver i pdf-format:
  62. NASAs TOP STORY d.20. marts 2002
  63. -



Klimadebat -
- på sitet:


Op Til top  HjemTil hovedside



Oprettet 25.10.1998  **  Opdateret d. 27-4-2013.